Det sker

I hjertet af Lille Skensved, Højelse og omegn finder du et levende lokalsamfund, hvor traditioner og fællesskabsfølelse blomstrer gennem vores årlige arrangementer.

Ud over forskellige lokale initiativer er der arrangementer, som afholdes hvert år. Fra velgørenhedsløb til affaldsindsamling og kulturelle festligheder tilbyder vores kalender noget for enhver smag. Det styrker vores fællesskab og viser vores engagement i at gøre en forskel.

 

Der er stor opbakning til vores arrangementer – og det er hyggeligt at lave noget aktivt sammen med dem man ikke ser så tit.

Klovneløb

En gang årligt arrangere vi lokalt klovneløb i Lille Skensved. Ruten er 2 km. Det er sjovt og hyggeligt og alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Indsamlingen støtter Klovnenes arbejde i at sprede glæde blandt børn på de danske hospitaler.

Jordens dag

Flere år har lokalsamfundet støttet op om Naturfredningsforeningens landsdækkende affaldsindsamlingsdag. Her arbejder børn og voksne side om side for at samle skrald, hvilket understreger vores forpligtelse til at vedligeholde renligheden og skønheden i vores omgivelser.

Skensved dejligst

Hvert år i juni måned byder vi velkommen til festivalen “Skensved Dejligst”. Festivalen er arrangeret af Borgerforeningen og SUS. Denne gratis festival tiltrækker folk med musik, børnedisko, boder og underholdning, understøttet af lokale foreninger og frivilliges indsats og skaber en uforglemmelig dag for hele fællesskabet.

Sankt hans

Hvert år, hvis det er muligt, afholder Borgerforeningen i samarbejde med Spejderne Sankthansaften med bål, båltaler og hygge på spejdergrunden i udkanten i byen. Den afslappede atmosfære giver perfekte rammer for at fejre årets længste dag sammen med venner og familie.